Beskæring af træer handler om at fjerne levende eller døde dele af træet, for at opnå en anderledes struktur. Beskæring er den mest populære opgave, inden for træpleje og grøn vedligeholdelse fordi der er behov for at holde træer nede i en hvis størrelse, så de ikke bliver et strukturelt problem i fremtiden, i forhold til menneskers sikkerhed, bygninger, adgangsveje osv.
Ronyx tilbyder flere former for beskæring:
Formbeskæring
Træet beskæres for at opnå et bestemt strukturelt udseende. “Den æstetiske beskæring”
Pleje-beskæring
Pleje-beskæring omfatter beskæring af alle døde, døende eller syge grene. Vi fjerner også knækkede grene eller stabbe, efterladt efter sidste beskæring i træets krone.
Opstamning
Denne beskæring foretages, for at øge træets vækst i højden og give træet de bedste vækstforhold til at gro en ret og lige stamme. Det gør vi ved at beskære nye, lavtsiddende skud og grene nederst på stammen.
Kronetynding
En tynding er fjernelse af grene i kronen, for at reducere træets densitet. Efter en tynding kommer der mere lys igennem trækronen og træet vil gro mere balanceret.
Kronereduktion
Her ser vi på afskæring af træets yderste grene, for at reducere kronens størrelse eller skabe symmetri. Grenene skæres tilbage til hvor der eksisterer et passende punkt, som grenen kan gro videre fra.
Styning
Fjernelse af alle træets vækstpunkter, tilbage til hovedstammen for at opnå en masse små skud fra træets knoer. Styning foretages normalt kun på træer, der skal holde sig i live længst muligt samtidig med de skal fylde mindst muligt, rent fysisk. Denne beskæringsmetode sørger for at træet gror sig stærkt og sundt uden at opleve stress ved knækkede grene eller hård vind-påvirkning.
Træarter man normalt bruger til træer der skal plejes ved styning: Lind, Poppel, Platan, Pil. Styningen skal helst foretages så snart træet har tilpasset sig miljøet og når grenene ikke er større en 5cm i diameter. For at opretholde det ønskede formål ved denne beskæringsmetode, skal styningen som oftest foretages minimum hvert 4. År, afhængig af miljøet.